Glem elsparepærerne: Her er husets store sparegris

Spar på det varme vand og tjen op til kr. 2.500 om året. Det er nemmere, end du tror.

Du tænker nok ikke over det i hverdagen, men én af hjemmets helt store energisparere er faktisk vand. Hver dag bruger du i gennemsnit 106 liter vand på at vaske dig, lave mad, gå på toilettet, etc. Rigtig meget af dette vand er varmt vand, og her gemmer der sig mange energimillioner.

Varmt vand kræver ufatteligt meget energi
Det er nemlig en energitung proces at varme vand op. Først skal varmesystemet varme det kolde vand i varmtvandsbeholderen op. Så skal vandet igennem rørsystemet op til din vandhane. På rørsystemet sidder der cirkulationspumper, der alle har brug for energi.

Bygningsreglement
Hvert år bliver der bygget tusindvis af nye boliger til dig, mig og alle andre, der drømmer om nyt tag over hovedet. Boliger der alle som minimum skal have to vandhaner og en bruser. Og som bruger masser af energi og vand, medmindre vi bygger smart fra start. Se hvorfor, det er smart lige her:

Når du f.eks. vasker hænder, når det varme vand faktisk sjældent gennem rørene og ud af din vandhane. Du når simpelthen at slukke for hanen, inden det er nået frem. Til gengæld ligger det så og bliver lunkent i rørene og ”skylles ud” som koldt vand, næste gang du tænder.

Spar kr. 2.500 om året med smarte løsninger
Den gode nyhed er, at du med meget små metoder snildt kan spare op til kr. 2.500,- på din årlige energiregning. Det eneste, du behøver gøre, er at installere energivenlige vandhaner og brusere.

Du kan f.eks. installere en bruser med indbygget luft. Så kommer der halvt så meget vand ud, du sparer en masse energi og får samtidig et mere komfortabelt bad med blødere vand.

Du kan også installere berøringsfri vandhaner eller haner med koldstart. Her er besparelsen i køkkenet rigtig stor, når du f.eks. laver mad. Undersøgelser viser, at du har ca. 50 interaktioner med din vandhane, når du laver mad, skyller fingre, knive, etc. En vandhane med koldstart henter ikke varmt vand, før du aktivt drejer hanen hen på det varme. Det sparer dig for rigtig meget energi.

Nu tænker du måske, at det koster en dyr investering up front, men så slemt er det ikke. En vandhane med koldstart koster fra ca. kr. 1.000,-. Du kan med andre ord have tjent besparelsen hjem på et par år, og bagefter bliver vandhanen ved med at tjene penge ind til dig. Vand med omtanke er ikke bare nemt, det er også billigt – på den lange bane.

Skrevet af clausdennisjonsson

Jeg blogger om energibesparelser i det store og i det små, og hvorfor en vandhane ikke bare er en vandhane.

5 kommentarer

    1. Kære C. Andersen, Tak for dit input. Vi er kede af, du ikke fandt artiklen relevant. Du skal være velkommen til at sende os forslag og idéer til indhold, du gerne vil læse om på bloggen.

  1. Helt ærligt,ideen er god,for dem der ikke tænker sig om,el.er miljøbevidste.Men der er nogle afgifter der gør, at lige meget om du sparer og er bevidst om dit forbrug, bliver du “plukket” af staten i form af Afgifter.Fx.skyller jeg kun ud med regnvand/og evt.spildevand fra køkken i Toilettet . lader ikke vandet løbe ved håndvask o.a. Mit årlige forbrug er jævnt det samme 28 kubikmeter.Det svarer til et forbrug på 273,- kr…men gæt,hvad jeg betaler.. mere end 4.000,-kr årligt.

  2. Hvad har du så af sparetip til os mange, der i forvejen har vandopvarmning gennem fjernvarmen uden cirkulationspumpe, og allerede har vandhaner med si til luftblanding ??

  3. B.B
    Du har dæleme billigt vand til knap 10 kr/m3. Vi andre betaler alligevel 45-50 kr for det samme. Men hvis du betaler 4000kr for de 28m3, så er det dog rimelig dyrt vand. Næsten 150 kr/m3.

Skriv et svar