Færre singler, tak!

Jo flere personer der bor sammen, jo billigere bliver det. Logik for burhøns. Men er du klar over, at vandforbruget per person også falder markant, hvis I bor mange sammen?

Nej, selvfølgelig går jeg ikke op i, om du er single eller i et parforhold. Det, der er vigtigt, er, hvor mange du bor sammen med. Lige meget om du er til kollektiv, bofællesskab, delelejlighed eller parat til at flytte sammen med din kæreste, vil du med sikkerhed kunne spare penge på din vandregning.

Vandforbruget i et hus eller en lejlighed er afhængigt af antallet af personer, som bor der. Jo flere mennesker under samme tag, des lavere vandforbrug og udgifter per person. Det er altså ikke fordi, du behøver at gå i bad sammen med andre eller springe toiletskyl over. Bare rolig. Det skyldes derimod, at der går samme mængde vand til rengøring og madlavning, hvad enten du er en eller flere, og at vaskemaskinen og opvaskemaskinen fyldes helt op, når man er mange.

Hvis I er en familie i hus, eller bor seks venner i en lejlighed, bliver jeres vandbrug per person ikke mindre end halveret sammenlignet med en person, der bor alene.  Få et overblik her.

faerre-singler-final-full

Written by lizaandersen

Jeg blogger om vand i hverdagen, og hvordan vi alle kan blive bare lidt bedre til at bruge vand med omtanke.

Skriv et svar