Sådan undgår du dyrere brusebade efter skattesag

Markant dyrere vand. Det kan blive resultatet, hvis Danva taber den sag mod Skat, som organisationen i dag har valgt at bringe videre til Højesteret.

Sagen har holdt retssystemet beskæftiget i årevis. Den handler om, at Danva, en interesseorganisation for dem, der arbejder med vand og spildevand, og vandselskaberne har stævnet staten i historiens beløbsmæssigt største skattesag.

Skat har nemlig beregnet, at de danske vandværker skal betale – hold nu fast – 36 milliarder i ekstra vandskat, forklarer Danva i en pressemeddelelse. Link

For at sætte 36 milliarder i perspektiv, kan du for eksempel sammenligne med, at finansminister Kristian Jensen (V) i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for i år kaldte det ”et markant løft til danskernes velfærd”, at der blev afsat 4,7 milliarder kroner til bedre sundhed og ældrepleje i perioden 2018-21.  Link

Regningen sendes videre til forbrugerne

Den regning er der naturligvis kun et sted at sende hen – nemlig til alle os, der tapper vand fra vores vandhaner til at drikke, koge kartofler i og bade i.

fmm_for-din-vandregning_2500
Hvad får jeg egentlig for min vandregning? Se den overskuelige infografik her

Danva vurderer, at det kan betyde en ekstraregning på mellem 800 og 1000 kroner om året til forbrugerne. link

Det bliver til mange penge gennem årene, men det er nok svært som enkeltforbruger at gøre noget ved rettens afgørelse.

Til gengæld kan du faktisk gøre noget ved din vandregning – også uden at snyde Skat.

Sådan sparer du let på vandet

Bliver du bekymret ved udsigten til den mulige prisstigning, vil jeg pege på, at du faktisk selv kan gøre noget for at sænke din vandregning.

Du kan nemlig spare på vandet.

Nej, det er ikke besværligt, og nej, du skal heller ikke ud i alle mulige krumspring, der betyder, at du ikke kan skylle shampoo ud af håret eller må droppe dit elskede karbad.

Skift armatur og spar tusindvis af kroner

Den nemmeste måde, som dog også kræver en lille investering, er at skifte dine armaturer ud med moderne, vandbesparende armaturer. Hvis dit armatur er mere end 5 år gammelt, kan du med stor sandsynlighed spare omkring 30 procent på din vandregning. Det svarer for en almindelig familie til omkring 1000 kr. om året.

Med de moderne armaturer sparer du imidlertid ikke kun på vandregningen. Du sparer også på energi-regningen, fordi du bruger energi, gas, el eller fjernvarme, til at varme varmt vand op til ingen nytte.

haandvask
Hvad? Varmt vand til ingen nytte? Fortæl mig mere om det, tak

Du betaler for at varme dit vand op – og det kan ses på varmeregningen, ikke på vandregningen. Så også der kan du spare penge.

Vinder Danva og vandværkerne sagen i Højesteret, kan du glæde dig over, at du i mange år fremover vil have ekstra penge til rådighed.

Written by olesander

Jeg blogger om bæredygtighed og grøn energi og jeg har en mening om mange ting, også hvad politikerne skal gøre for at sikre Danmark vand med omtanke.

Skriv et svar