Quiz om vand

Quiz: 15 ting, du måske ikke vidste om vand

Vand er livsvigtigt, og vi bruger det hver eneste dag til eksempelvis at bade i, vaske tøj eller lave mad, men hvor meget ved du egentlig om vand? Saml familien, sæt dig godt til rette og find ud af, om du flokkens store vandekspert.

Hvor mange liter vand bruger en person gennemsnitligt om dagen?
a. 10 liter
b. 106 liter
c. 50 liter

Svar:
En person bruger gennemsnitligt 106 liter vand om dagen. Det meste bliver brugt på bad og toiletskyl.

Hvor stor en del udgør vand af et voksent menneskes vægt?
a. 60 procent
b. 70 procent
c. 80 procent

Svar:
Et voksent menneskes vægt består af 70 procent vand.

Hvor meget vand drikker man gennemsnitligt i løbet af sit liv?
a. 75.000 liter
b. 95.000 liter
c. 115.000 liter

Svar:
Man drikker gennemsnitligt 75.000 liter vand i løbet af sit liv.

Hvor mange liter vand på flaske køber en dansker gennemsnitligt om året?
a. 7 liter
b. 14 liter
c. 21 liter

Svar:
En dansker køber i gennemsnit 21 liter vand på flaske hvert år.

Sandt eller falsk? Man kan forbrænde 100 kalorier ved at drikke to liter iskoldt vand på én dag.
a. Sandt
b. Falsk

Svar:
Sandt. 40 af kalorierne forbrænder man, når kroppen varmer vandet op til kropstemperatur.

Hvor længe kan mennesker leve uden vand?
a. 1 dag
b. 1 uge
c. 1 måned

Svar:
Mennesker kan leve én måned uden mad, men kun én uge uden vand.

Hvor mange typer vand findes der?
a. 1
b. 2
c. 3

Svar:
Der findes to typer vand; ferskvand og saltvand. Ferskvand har en opløst koncentration af salt på under 1 procent, mens saltvandet i Middelhavet har et saltindhold på 3,5 procent. Det Døde Hav mellem Israel og Jordan består af omkring 30 procent salt.

Hvor stor en del af vandet på Jorden er saltvand?
a. 37 procent
b. 67 procent
c. 97 procent

Svar:
97 procent af vandet på jorden er saltvand, mens tre procent er ferskvand og kan bruges som drikkevand.

Hvilken temperatur koger vand ved på toppen af Mount Everest?
a. 100 grader
b. 68 grader
c. 131 grader

Svar:
Normalt koger vand ved 100 grader, men på toppen af Mount Everest skal man kun op på 68 grader, før vandet begynder at boble, pga. det lave tryk i det høje luftlag.

Hvorfor flyder is oven på vand?
a. Fordi is er lettere end vand
b. Fordi isen smelter
c. Pga. partikler i isen

Svar:
Is er lettere end vand, og derfor flyder is oven på vand.

Hvor gammelt er grundvandet oftest?
a. 1 år
b. 5-50 år
c. 55-100 år

Svar:
For det meste er grundvand mellem fem og 50 år gammelt, men nogle gange bliver grundvandet hentet fra meget dybe lag i jorden, så vandet kan være mere end 2000 år gammelt.

Kan vand blive for gammelt?
a. Ja
b. Nej

Svar:
Nej, vand kan ikke blive for gammelt.

Hvad går danske vandværkers overskud til?
a. Til medarbejderne på vandværket
b. Til foreningen Danske Vandværker
c. Til udvikling og renovering af vandværkerne

Svar:
Danske vandværker må ikke tjene penge på vandet. Overskuddet går derfor til udvikling og renovering af vandværkerne.

Hvilket dyr kan lugte vand på flere kilometers afstand?
a. Svaner
b. Katte
c. Elefanter

Svar:
Elefanter kan lugte vand på flere kilometers afstand, da de har 2000 gener knyttet til deres lugtesans. Mennesker har 396.

Hvor meget liter vand skal der til at producere ét kilo chokolade?
a. 24.000 liter
b. 26.000 liter
c. 28.000 liter

Svar:
Der skal 24.000 liter vand til at producere ét kilo chokolade, mens der skal 15.500 liter vand til ét kilo oksekød.

Læs også: Intelligente vandhaner sikrer millionbesparelse i Københavns Lufthavne

Kilder:
https://vandetsvej.dk/vandforbrug-i-hjemmet
https://www.dr.dk/levnu/krop/vand-vand-vand
https://www.assensforsyning.dk/da-DK/Vand/Info-om-vand/10-facts-om-vand.aspx
https://iform.dk/sund-mad/kostraad/13-ting-du-ikke-vidste-om-vand
http://nyheder.tv2.dk/article.php/id-27884859%25253As%2525C3%2525A5-l%2525C3%2525A6nge-kan-man-overleve-uden-
http://www.tjekvand.dk/lidt-om-vand/fakta-om-vand.html
https://vandetsvej.dk/grundvandets-alder
https://www.danskevv.dk/alt-om-vand/forbruger-fakta-om-drikkevand/
https://illvid.dk/naturen/vand-7-ting-du-ikke-vidste-0

Skriv et svar

%d bloggers like this: