Spar på vandet – og undgå at pengene fosser ud af din vandhane

“Spar på vandet – men hvordan?” tænker du måske. Nogle gange er det, de små ting, der gør den store forskel, når du vil spare på vandet. Det fik vi bekræftet ved et simpelt eksperiment under Danmarks største VVS-messe, hvor resultaterne kom bag på os alle, inklusive jeg selv.  

Kan din familie også spare 1000 kr. om året?

De færreste tænker meget over deres vandforbrug. Og slet ikke i en travl hverdag. Men det gjorde familien Bergstedt fra Tistrup i Vestjylland, og på 14 dage sænkede de deres vandforbrug med 17%. Det svarer til en årlig besparelse på næsten 1000 kr. Du kan nemt gøre dem kunsten efter.

De skjulte muligheder i din vandhane

Der er desværre ikke mange, der kender mulighederne inden for vandhaner og brusere, når det kommer til at spare på vandet. Langt de fleste vælger stadig nye armaturer udelukkende ud fra design og pris. Den gode nyhed er, at det kan du stadig gøre, selvom du også er på udkig efter en vandbesparende løsning.