plastikflasker i havet

Sådan gik mit van(d)vittige nytårsforsæt

Da direktøren forbød flaskevand i virksomheden, blev møderne hyggeligere. Læs CEO for FM Mattsson Mora Group i Danmark Ole Sanders historie om et nytårsforsæt, der blev holdt:

For godt et år siden lavede jeg et nytårsforsæt: Jeg ville boycotte vand i engangs-plasticflasker i hele den danske del af Damixa FM Mattson Mora Group, som jeg er direktør for.

Jeg mener, at det er vanvittigt at købe vand på flasker, når vi nu har verdens bedste vand i vores vandhaner.

Flaskevand er dyrt – en flaske koster nemt over 20 kroner for en halv liter, hvis du køber den på en tankstation.

Til sammenligning koster postevand under 10 øre pr. liter.

Flaskevand er dårligt for miljøet

Men endnu vigtigere er det, at flaskevand mildt sagt ikke er godt for vores miljø.

Produktionen af plasticflasker påvirker udledningen af CO2. Hvert år forårsager vores flaskevandsforbrug udledning af 25.000.000 kg CO2 – eller 25.000 ton.

Det er en hel del.

Til sammenligning kan for eksempel nævnes, at hver dansker i 2005 udledte 9,6 tons CO2.

Nytårsforsættet holdt

Nu et år senere kan jeg se tilbage på et af de nytårsforsætter, det rent faktisk er lykkedes at holde.

Vi havde lidt flaskevand tilbage på lagrene, og dem har vi selvfølgelig brugt – især på messer.

Men i vores afdelinger er flaskevandet væk.

I begyndelsen af året fik vi produceret genbrugs-drikkeflasker, der kan gå i opvaskemaskinen og bruges igen og igen.

Sådan en har alle vores medarbejdere fået.

Vi delte også 800 stk. ud da vi var på VVS-messe i foråret.

foto4-2500x1500px-lr
Vi skiftede vandhanerne på hotellets herretoilet til VVS-messen:
Det var utroligt, hvad der så skete.

Hyggeligt med vand i rigtige glas

Desuden investerede vi i pæne vandkarafler, vandglas og kaffekopper, som vi bruger, når vi har møder og gæster i virksomheden.

Det giver selvfølgelig lidt ekstra arbejde, fordi der skal dækkes bord og ryddes af og sættes i opvaskemaskinen.

Men jeg synes, det er godt givet ud.

For ud over den økonomiske besparelse på det dyre flaskevand og bidraget til et bedre miljø, synes jeg også, at der er en tredje ikke uvæsentlig fordel: Det er mere hyggeligt med et bord, der er dækket rigtigt med glas og kopper frem for plasticflasker og plastickaffekrus.

Derfor er jeg slet ikke i tvivl.

Vi fortsætter selvfølgelig med at drikke det postevand, vi kan tappe direkte fra vores vandhaner.

Måske er du også blevet inspireret

Jeg er ikke den første, der har fået ideen om at droppe flaskevandet.
I slutningen af januar præsenterede EU-kommissionen sit bud på at revidere drikkevandsdirektivet. Fremover skal det blandt andet være muligt at tappe vand af offentlige drikkevandsfontæner frem for at købe flaskevand.

EU-komissionen peger på, at det er langt billigere at drikke postevand end flaskevand – og at det vil hjælpe med at sænke udledningen af CO2 og dermed bidrage til at opfylde FNs verdensmål.

San Fransisco forbød vandflasker for et par år siden, der er opstillet GlobalTap drikkevandsfontæner flere steder i byen. Herhjemme var Københavns Kommune først med i 2009 at forbyde flaskevandet.

Det var med til at inspirere mig.

Måske er du også blevet inspireret til at droppe flaskevandet?

 

fmm_de-skjulte-muligheder-i-din-vandhane_2500
Psst! Se de skjulte muligheder i din vandhane
Søren Pind vandtryk vandrør København

Fra Søren Pinds hår til FNs verdensmål

Hvad har uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds hår, Dag 0 i Sydafrika og FNs verdensmål med hinanden at gøre?

Det er 3 emner, der de seneste uger har været med til at sætte vand på dagordenen og dermed minde os om at bruge vand med omtanke.

Lad os begynde med Søren Pinds hår.
Ministeren søsatte midt i januar en kampagne for at få højere vandtryk i København. Der skulle komme mere vand ud af hans bruser, så han kunne få skyllet sæben ordentligt ud af håret, sagde han blandt andet til P1 Morgen med et glimt i øjet.

Søren Pind (V) fulgte op med facebook-siden ”Sæt vandtrykket op, der er ikke vandmangel i Danmark”, og det var tydeligt, at Københavns forsyningsselskab HOFOR var tildelt skurkerollen.

I begyndelsen var kampagnen mest ”for sjov”, men i den forgangne weekend har to toneangivende medier fulgt op med hver sin vinkel på historien.

Jyllands-Posten har set på sammenhængen mellem vandtryk og faren for den potentielt dødelige bakterie legionella, mens Berlingskes historie handler om, at Søren Pind fører kampagne og stiller spørgsmålstegn ved, om det er i orden.

20171013_FM-Mattsson-Mora-Vand-med-Omtanke-Farlige_Baktrier_Badevand_2500x1500
Undgå de farlige bakterier i badevandet – se hvordan her

Vandtryk og legionella

Vandtrykket kan vi ikke hjælpe med, men vi kan pege på, at der er findes brusere og vandhaner, der i hvert fald gør noget ved den vekselvirkning af alt for varmt og koldt vand, der nogle gange er konsekvensen af, at vandtrykket er for lavt i for eksempel en etageejendom. På den måde sikrer du i hvert fald en ensartet temperatur på dit badevand.

Vi har her på Vand med Omtanke flere gange skrevet om legionella. Der er rent teknisk flere ting man kan gøre for at undgå faren. Det benytter man sig for eksempel af i hospitalssektoren, når man vil af med bakterier i det varme vand.

fmm_sadan-kommer-vi-legionella-til-livs-_375886816-2500
Sådan kommer vi legionella til livs

Cape Town mangler vand

I Danmark har vi fremragende drikkevand direkte fra vandhanen. Sådan er det ikke i sydafrikanske Cape Town, hvor myndigheder og indbyggere i disse uger tæller ned til Dag 0, hvor byen løber tør for drikkevand. Helt tør.

Hvad der så sker, står hen i det uvisse.

Men det er sådanne historier, der minder mig om, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark passer på vores drikkevand og vores miljø.

Undgå flaskevand

Det skal vi gøre uden at blive hellige og uden at give afkald på komforten. Heldigvis er der flere ting, vi kan gøre.

Vi kan for eksempel holde op med at købe flaskevand og i stedet drikke vand fra vandhanen.

Det er en kæphest, vi ofte har taget en galop på her på Vand med Omtanke, og vi er heldigvis ikke ene om at synes godt om den tur.

EU-kommissionen har for eksempel på sit seneste møde foreslået en revidering af drikkevands-direktivet.

Det indebærer blandt andet forslag om drikkevandsfontæner, så europæerne kan drikke rent postevand frem for at købe flaskevand. Det er billigere for den enkelte, og det mindsker CO2-udslippet – og hjælper dermed EU til at opfylde FNs verdensmål.

Det er også med til at begrænse plastik-affald i verdenshavene og på de europæiske strande. Her er plastic-flasker det mest almindelige plastik-affald, fastslår EU-kommissionen.

Der er altså kun gode grunde til at bruge vand med omtanke – og at bruge det direkte fra vandhanen.

Undgå de farlige bakterier i badevandet

Legionellabakterien er livsfarlig. Desværre ligger Danmark i toppen af statistikken over lande med legionella-tilfælde, og ingen ved rigtig hvorfor. Det gode er, at det er let at minimere risikoen for at blive syg, når man snupper et bad.

Bygningsreglement

Smart fra start

Hvert år bliver der bygget tusindvis af nye boliger til dig, mig og alle andre, der drømmer om nyt tag over hovedet. Boliger der alle som minimum skal have to vandhaner og en bruser. Og som bruger masser af energi og vand, medmindre vi bygger smart fra start – for vores egen og de kommende generationers skyld.

Sådan bygger vi smartere!

44,5 milliarder kroner. Så mange penge vil der blive bygget nybyggeri for i 2017*. De fleste af de mange milliarder vil gå til nye boliger til dig, mig og alle andre, der drømmer om nyt tag over hovedet. Det er rigtig mange boliger, som alle sammen skal have vandhaner og brusere. Og et rigtigt stort potentiale for at spare vand, energi og penge. Hvis vi bygger smart fra starten.  

Kære medier – vand er det glemte guld

Der bliver skrevet stolpe op og stolpe ned om, at vi skal skifte til sparepærer, og at elbesparelser kan betyde mange tusinde kroner. Men hvorfor er der ingen, der skriver om at spare på vandet? Det er da mindst ligeså vigtigt!