Ungdommen er fremtiden. Derfor spørger vi i forbindelse med Folketingsvalget en række unge politikere, hvordan deres vandvaner er?
Kategori: Politik og samfund
Fra skiden by til blandt verdens reneste: Københavns kamp for rent drikkevand
Værdien i at kunne få rent drikkevand er formentlig ikke noget, de fleste danskere tænker så meget over, men det, vi i dag tager for givet, var i 1800-tallet en lang og sej kamp for en række visionære mænd. Bliv klogere på, hvordan det gik til, at vi i dag har noget af verdens bedste drikkevand.
“Fontænen foran AGFs stadion har det bedste vand”
Camilla Fabricius er 1. viceborgmester i Aarhus, og måske har Aarhus-hjertet indflydelse på, hvad hun, siden hun var lille pige, har syntes, var verdens bedste vand.
“Jeg samler sjatterne fra familiens krus i en vandkande, så det kan bruges til planterne”
For Nina Bendixen er hendes opgave som vejrvært på Danmarks Radio mere end at fortælle danskerne, hvordan vejret bliver i morgen.
Daglig hygiejne er vigtig – 5 vandtips der virker
En god hygiejne er vigtig. Både i din hverdag og for samfundet generelt.
Sådan forebygger Rigshospitalet Glostrup legionella
Flere og flere danskere smittes med legionella. Men smitten kan faktisk forebygges. På Rigshospitalet Glostrup har man testet en løsning, der gennemskyller rør-installationen.
Fra fiasko til succes: Tre bizarre idéer som skulle redde vandet
96 millioner plastikkugler, en uhyggelig maskot og tossede termoplader. Vi har samlet tre vanvittige idéer, der fik blandet succes.
Vander man marker med drikkevand?
Grundvandet er kilde til både drikkevand og markvanding, men der er dog en smule
forskel på indholdet i vandet.
Sådan gik mit van(d)vittige nytårsforsæt
Da direktøren forbød flaskevand i virksomheden, blev møderne hyggeligere. Læs CEO for FM Mattsson Mora Group i Danmark Ole Sanders historie om et nytårsforsæt, der blev holdt:
For godt et år siden lavede jeg et nytårsforsæt: Jeg ville boycotte vand i engangs-plasticflasker i hele den danske del af Damixa FM Mattson Mora Group, som jeg er direktør for.
Jeg mener, at det er vanvittigt at købe vand på flasker, når vi nu har verdens bedste vand i vores vandhaner.
Flaskevand er dyrt – en flaske koster nemt over 20 kroner for en halv liter, hvis du køber den på en tankstation.
Til sammenligning koster postevand under 10 øre pr. liter.
Flaskevand er dårligt for miljøet
Men endnu vigtigere er det, at flaskevand mildt sagt ikke er godt for vores miljø.
Produktionen af plasticflasker påvirker udledningen af CO2. Hvert år forårsager vores flaskevandsforbrug udledning af 25.000.000 kg CO2 – eller 25.000 ton.
Det er en hel del.
Til sammenligning kan for eksempel nævnes, at hver dansker i 2005 udledte 9,6 tons CO2.
Nytårsforsættet holdt
Nu et år senere kan jeg se tilbage på et af de nytårsforsætter, det rent faktisk er lykkedes at holde.
Vi havde lidt flaskevand tilbage på lagrene, og dem har vi selvfølgelig brugt – især på messer.
Men i vores afdelinger er flaskevandet væk.
I begyndelsen af året fik vi produceret genbrugs-drikkeflasker, der kan gå i opvaskemaskinen og bruges igen og igen.
Sådan en har alle vores medarbejdere fået.
Vi delte også 800 stk. ud da vi var på VVS-messe i foråret.
Det var utroligt, hvad der så skete.
Hyggeligt med vand i rigtige glas
Desuden investerede vi i pæne vandkarafler, vandglas og kaffekopper, som vi bruger, når vi har møder og gæster i virksomheden.
Det giver selvfølgelig lidt ekstra arbejde, fordi der skal dækkes bord og ryddes af og sættes i opvaskemaskinen.
Men jeg synes, det er godt givet ud.
For ud over den økonomiske besparelse på det dyre flaskevand og bidraget til et bedre miljø, synes jeg også, at der er en tredje ikke uvæsentlig fordel: Det er mere hyggeligt med et bord, der er dækket rigtigt med glas og kopper frem for plasticflasker og plastickaffekrus.
Derfor er jeg slet ikke i tvivl.
Vi fortsætter selvfølgelig med at drikke det postevand, vi kan tappe direkte fra vores vandhaner.
Måske er du også blevet inspireret
Jeg er ikke den første, der har fået ideen om at droppe flaskevandet.
I slutningen af januar præsenterede EU-kommissionen sit bud på at revidere drikkevandsdirektivet. Fremover skal det blandt andet være muligt at tappe vand af offentlige drikkevandsfontæner frem for at købe flaskevand.
EU-komissionen peger på, at det er langt billigere at drikke postevand end flaskevand – og at det vil hjælpe med at sænke udledningen af CO2 og dermed bidrage til at opfylde FNs verdensmål.
San Fransisco forbød vandflasker for et par år siden, der er opstillet GlobalTap drikkevandsfontæner flere steder i byen. Herhjemme var Københavns Kommune først med i 2009 at forbyde flaskevandet.
Det var med til at inspirere mig.
Måske er du også blevet inspireret til at droppe flaskevandet?
Fra Søren Pinds hår til FNs verdensmål
Hvad har uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds hår, Dag 0 i Sydafrika og FNs verdensmål med hinanden at gøre?
Det er 3 emner, der de seneste uger har været med til at sætte vand på dagordenen og dermed minde os om at bruge vand med omtanke.
Lad os begynde med Søren Pinds hår.
Ministeren søsatte midt i januar en kampagne for at få højere vandtryk i København. Der skulle komme mere vand ud af hans bruser, så han kunne få skyllet sæben ordentligt ud af håret, sagde han blandt andet til P1 Morgen med et glimt i øjet.
Søren Pind (V) fulgte op med facebook-siden ”Sæt vandtrykket op, der er ikke vandmangel i Danmark”, og det var tydeligt, at Københavns forsyningsselskab HOFOR var tildelt skurkerollen.
I begyndelsen var kampagnen mest ”for sjov”, men i den forgangne weekend har to toneangivende medier fulgt op med hver sin vinkel på historien.
Jyllands-Posten har set på sammenhængen mellem vandtryk og faren for den potentielt dødelige bakterie legionella, mens Berlingskes historie handler om, at Søren Pind fører kampagne og stiller spørgsmålstegn ved, om det er i orden.
Vandtryk og legionella
Vandtrykket kan vi ikke hjælpe med, men vi kan pege på, at der er findes brusere og vandhaner, der i hvert fald gør noget ved den vekselvirkning af alt for varmt og koldt vand, der nogle gange er konsekvensen af, at vandtrykket er for lavt i for eksempel en etageejendom. På den måde sikrer du i hvert fald en ensartet temperatur på dit badevand.
Vi har her på Vand med Omtanke flere gange skrevet om legionella. Der er rent teknisk flere ting man kan gøre for at undgå faren. Det benytter man sig for eksempel af i hospitalssektoren, når man vil af med bakterier i det varme vand.
Cape Town mangler vand
I Danmark har vi fremragende drikkevand direkte fra vandhanen. Sådan er det ikke i sydafrikanske Cape Town, hvor myndigheder og indbyggere i disse uger tæller ned til Dag 0, hvor byen løber tør for drikkevand. Helt tør.
Hvad der så sker, står hen i det uvisse.
Men det er sådanne historier, der minder mig om, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark passer på vores drikkevand og vores miljø.
Undgå flaskevand
Det skal vi gøre uden at blive hellige og uden at give afkald på komforten. Heldigvis er der flere ting, vi kan gøre.
Vi kan for eksempel holde op med at købe flaskevand og i stedet drikke vand fra vandhanen.
Det er en kæphest, vi ofte har taget en galop på her på Vand med Omtanke, og vi er heldigvis ikke ene om at synes godt om den tur.
EU-kommissionen har for eksempel på sit seneste møde foreslået en revidering af drikkevands-direktivet.
Det indebærer blandt andet forslag om drikkevandsfontæner, så europæerne kan drikke rent postevand frem for at købe flaskevand. Det er billigere for den enkelte, og det mindsker CO2-udslippet – og hjælper dermed EU til at opfylde FNs verdensmål.
Det er også med til at begrænse plastik-affald i verdenshavene og på de europæiske strande. Her er plastic-flasker det mest almindelige plastik-affald, fastslår EU-kommissionen.
Der er altså kun gode grunde til at bruge vand med omtanke – og at bruge det direkte fra vandhanen.